Gaardhunden gjøer — dens Tænder ere saa skarpe. En Qvinde træder i Forstuen ind, Ak,
Armod sidder paa Kjole og Kind, Hun synger og spiller paa Harpe. En ussel Hest bag Gjærdet søger sit Foder; Hist holder Vognen med Dyne og Skuur, Der sidder Manden i Guds Natur Med Barnet, som skriger paa Moder. Han kysser lidt og kniber til Forandring; Snart kommer Qvinden med Penge og Brød, Saa dier hun Barnet paa sit Skjød, Mens Manden bereder til Vandring.