Vandrer-Liv

Gaardhunden gjøer — dens Tænder ere saa skarpe.  En Qvinde træder i Forstuen ind,  Ak,

Armod sidder paa Kjole og Kind,  Hun synger og spiller paa Harpe.
En ussel Hest bag Gjærdet søger sit Foder;  Hist holder Vognen med Dyne og Skuur,  Der sidder Manden i Guds Natur  Med Barnet, som skriger paa Moder.
Han kysser lidt og kniber til Forandring;  Snart kommer Qvinden med Penge og Brød,  Saa dier hun Barnet paa sit Skjød,  Mens Manden bereder til Vandring.